Randers Kunstmuseum

posted in: Museer | 0

 

Åbningstider i påsken 2018: 
Tirsdag – søndag kl. 10 til 16
Sidste onsdag i måneden kl. 10 til 20
Mandag lukket

Fri entré

16. marts – 2. april
KUNST OG TRO

Der har altid været tætte forbindelser mellem kunsten og det religiøse. I denne udstilling sætter Randers Kunstmuseum fokus på, hvordan troen kommer til syne i kunsten. Det handler om tro og åndelighed. Museet udstiller alt lige fra skitser af altertavler til mere religiøst søgende værker.

I 2018 markerer Randers Kunstmuseum 125-året for den officielle indvielse af et kunstmuseum i Randers. I den anledning sætter museet fokus på samlingen og dialogen med brugerne i en række tematiske udstillinger og tværfaglige arrangementer.

Fri entré

29. marts kl. 14
OMVISNING

Offentlig omvisning i udstillingen ERIK A. FRANDSEN – HAITI. Udstillingen tager afsæt i rejseskildringer af Erik A. Frandsen, der blev skabt under og efter en rejse til den caribiske ø Haiti i 2016.

Omvisningen er gratis med indløst billet til udstillingen.

Adresse:
Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2, 2. sal
8900 Randers C

Kontakt:
Anne Sophie Lykke-Poulsen
Mail:  as@randerskunstmuseum.dk

www.randerskunstmuseum.dk

 

 

Galleri Sønderbæk

posted in: Gallerier | 0

 

Kunstnergruppen Made in Randers har eksisteret i ca 15 år, med mere eller mindre fast besætning.

De 8 malere, sammen med de 2 keramikere og en pilefletkunstner, viser  enorm spændvidde, hvor mange stilarter og ismer bliver blandet sammen til nye helheder. Her findes både malerier som kunne betegnes ”pæne,” mens andre er mere udfordrende i både farvesammensætning, stil og motiv. Ikke overraskende er inspirationskilderne mange, dog med naturen som fælles udgangspunkt for de fleste.

Fællesskabet i gruppen kommer til udtryk på mange måder, men vi er bestemt ikke bange for at være uenige med hinanden. Emner som død, begravelse og børneopdragelse diskuteres højlydt til julefrokosten, og forskelligheden bliver ligefrem dyrket i undervisningslokalerne. Nogle fordyber sig i kendte og øvede teknikker, mens andre eksperimenterer og udforsker nye udtryksformer.

Gruppen gør meget brug af fællesskabet og kammeratskabet til at stimulere sig selv og hinanden i tryghed. Det kan sommetider være en kamp at komme igennem et maleri, men man både giver og tager konstruktiv kritik, ligesom man lader sig inspirere af hinandens malerier. Men en gang imellem må man erkende, at billedet simpelt hen ikke fungerer, så det bliver en ommer.

Når der males i undervisningslokalerne, står billedkunstneren  Anna Steenberg til rådighed. I år har Anna Steenberg valgt, efter aftale med gruppen, at lade sig bruge mest til sparring og vejledning, mens direkte undervisning er lagt på hylden. De enkelte kunstnere oplever tit, at Anna får øje på lige præcis det, de ikke selv har kunnet se.

De fleste af Made in Randers medlemmer tager også på andre kunstkurser med jævne mellemrum.

Ved dette års RAW udstilling i Sønderbæk, vil gæsterne få lov til at kigge i kunstnernes meget private skitsebøger. Det er her, at der bliver tænkt og udforsket, hvor kunstnerne lader sig forføre af fantasi og forestillinger. Skitsebøger er som regel ikke stedet hvor der bliver lavet  færdige billeder, men det kan forekomme.

Ferniseringen er flyttet i år til lørdag d.24 marts kl. 10.

Udstillingen er således åben weekenden før Påske, samt alle Påskedagene. Alle dage kl.10-17

Adresse:
Galleri Sønderbæk
Rejstrupvej 14, Sønderbæk
8920 Randers NV
 –
Kontakt:
Lene Bak Hansen
Tlf.: 30 59 44 72
Mail: leneogjorn@hotmail.dk