Kapshots Photography Studio & Gallery

posted in: Uncategorized | 0

Lukket på grund af sygdom 

Kapshots Photography Studio & Gallery Nude art fotografi. 
Gl. Viborgvej 381
8920 Randers NV
Kontakt:
Kasper Dahl Finderup
Tlf. 2043 2760
E-mail: kapshots@gmail.com
kapshots.dk
facebook.com/Kapshotsstudio/
Åbningstider:
20,21,22. april. 2019
Åbent. Alle dage. 14 – 18

 

 

Kapshots Photography Studio & Gallery slår i Randers Art Week dørene op for en udstilling af nude art fotografi. Her skildres kvinden på godt og ondt, set ud fra fotograf: K.D.F.’s kærlighed til kvinden.
Kunsten når man arbejder med nude art genren er, at finde balancen mellem det æstetiske og det vulgære, når provokationen er i højsædet med nøgenhed som motiv. Dette formår Kasper Dahl Finderup med sine værker.

Kasper Dahl Finderup er født i 1980, med et medfødt handicap kaldet rygmarvsbrok. Dette medførte, at Kasper Dahl Finderup blev kørestolsbruger for livet. Det medfødte handicap har dog aldrig stoppet ham. Med meget kreative gener i bagagen har Kasper Dahl Finderup altid udfoldet sig kunstnerisk. Først med blyant og tusser i hånden, som senere i en alder af 17 år blev skiftet med et kamera. Kasper Dahl Finderup blev i 2002 optaget på medieskolerne i Viborg på fagfotograflinjen. Der tilbragte han de næste 3 år, og lærte de gængse fotografiske teknikker, men han savnede kunsten i faget. Derfor fulgte han i 2005 sit hjerte og sin oprindelig drøm om at skildre kvindens væsen på godt og ondt, med nøgenhed som det blanke lærred. Nude Art genren gør det muligt at være provokerende og samtidig balancerer man altid på en knivsæg der kan tippe mod det vulgære. Det er Kasper Dahl Finderups største passion at gå denne linedans med sine værker, hver gang han har et kamera i hånden. Kunsten er at skildre sin kærlighed til kvinden uden at det vipper til den ene eller anden side. Provokationen har dog altid været i højsædet og det er Kasper Dahl Finderups standpunkt, at man kan gå utroligt langt med den nøgne krop, hvis man forstår denne balance. Kasper Dahl Finderup bruger helt almindelige kvinder i sin kunst, altså er der kun et fåtal der har arbejdet som modeller før de kom til ham. Denne uerfarenhed gør som regel at han kan forme kvinden i værket i den retning hans vision for det pågældende værk kræver. At det lige er Nude Art genren Kasper Dahl Finderup er faldet over er ikke tilfældigt heller. Da han ikke selv kan bruge sin egen krop optimalt, har han altid været fascineret af kroppen og igennem dette er hans kærlighed til kvindekroppen opstået. Nøgenheden i værkerne er med til at give dem en sårbarhed, som nogle af dem kræver, da motivet godt nogle gange kan virke en smule tabubelagt og voldsomt. Men netop tabuer og de emner som folk går og tænker på, men ikke tør snakke om, ynder Kasper Dahl Finderup som fotograf at sætte fokus på, på sin egen unikke måde, der ikke ligner nogen andens. Det har været Kasper Dahl Finderups mission fra dag et af på sin kunstneriske færd ind i fotografiets univers, at give beskueren noget at tænke over igennem sine værker. Værkerne han producerer er et produkt af en meget eftertænksom mand, der igennem sine mange år som fotograf, har snakket med utroligt mange kvinder, hvoraf han drager sin inspiration. Man kan sige at han er en slags historiefortæller, der formulerer historier med sit kamera og lader værkerne fortælle historierne til beskueren selv.

 

 

 

Galleri Albæk

Galleri Albæk er et lille interessant galleri, som ligger ca. 7 km udenfor Randers, omgivet af en dejlig have og natur. Galleriet holder udelukkende åben 1 gang årligt, nemlig i påsken, hvor galleriets nye som trofaste lokale udstillere viser og sælger deres nyeste værker. I galleriets have vil du opleve skønne træ- og sten skulpturer, som enhver have vil misunde. Indenfor kan du fordybe dig i malerier i forskellige genre, artmoney, ikoner mm. Lokale  kunsthåndværkere med stor ekspertise og mange års erfaringer på hver deres felt, viser kunsthåndværk indenfor bla. a. smykker, keramik, raku, pileflet, læder, håndmalede møbler og sten mm

I udstillingsperioden vil flere af galleriets kunstnere invitere publikum med indenfor i deres workshop.

 

Galleri Albæk
Nedrevej 104, Albæk
8930 Randers NØ
Kontakt: Hanne Falk
Tlf: 23357910
E-mail: hafni@me.com
Åbningstider:
13. april FERNISERING kl. 13-16
14,18.19,20,21. april.
Åbent alle dage. 10 – 16

 

 

 

Galleri Aadalen

Galleri Aadalen præsenterer anerkendte og professionelle kunstnere fra hele landet, med hvem der arrangeres skiftende separat- og gruppeudstillinger, temaudstillinger, kunstevents og skræddersyede firmaarangementer.

Udover aktuelle udstillinger kan der altid fremvises nye værker af Galleri Aadalens faste kunstnere samt nye og talentfulde kunstnere.

Galleri Aadalen drives ud fra en professionel indgangsvinkel og de besøgende tæller både erfarne og kvalitetsbevidste kunder, samt nye kunstinteresserede.

Spændvidden i kunstnernes udtryksform og mangfoldighed gør et besøg hos Galleri Aadalen til en totaloplevelse, som inspirerer, underholder og udfordrer de besøgende.

Der afholdes 6-7 ferniseringer om året med både tilknyttede og nye kunstnere, hvor kunstinteresserede kan gå på opdagelse i Galleri Aadalens godt 100 m2 lyse og imødekommende lokaler. Der kan i Galleri Aadalen opleves et rigt udvalg af anerkendte kunstneres malerier, bronze, skulpturer, keramik og porcelæn. Det er et Galleri med hygge og intimitet, som kunderne udtrykker det.

Galleri Aadalen har i flere år oplevet en betydelig interesse for også at rådgive virksomheder og private vedrørende indretning af kontorer og private hjem, ved at blive inddraget i ophængningen af ny og eksisterende kunst.

Køb af kunst er en tillidssag. Derfor er det er altid muligt at låne værker med hjem på prøve, således at man kan se og opleve kunsten i eget hjem. Galleri Aadalen sætter det højt at forene kunden, kunstneren og kunsten.

Fire anerkendte og professionelle billedkunstnere – Lars Henning Andersen, Helle Bang, Kjeld Jørgen Jensen og Birgit Kirke præsenterer i påsken 2019 igen deres flotte værker i Galleri Aadalen.

Der er desuden skulpturer af kunstnerne Karl-Heinz Boserup, Birgit Kirke og Jesper Folmer Hansen, keramik af Lone Kirketerp og Lars Henrik Kähler samt bronzeskulpturer af Lene Purkær Stefansen og et par overraskelser.

Galleri Aadalen, der er beliggende i midtbyen i Langå, åbnede i påsken 2010 og er opstået ud fra ønsket om at lave et Galleri med kunst for alle.

Påskeudstillingens åbningstale holdes af Randers Kommunes Kulturkonsulent Helga Hjerrild Skærtorsdag d. 18. april kl. 11.00.

Galleri Aadalen
v/Jens Christiansen
Lohmannsgade 12
8870 Langå
Kontakt:
Jens Christiansen
Tlf.: +45 5171 5175
jc@galleriaadalen.dk
www.galleriaadalen.dk
Åbningstider:
13,14,18,19,20,21,22. april.
Åbent alle dage. 10 – 17