Galleri Molevit

posted in: Gallerier | 0

Nyt galleri, friske billeder og spændende gæsteudstillere. Galleri Molevit åbner dette års påskeudstilling med masser af oplevelser for både gengangerne og dem, der aflægger galleriet besøg for første gang.
De fem åbningsdage i påsken med skærtorsdag først i rækken suppleres af to dage forinden, hvor udstillingen er åben for et kig. Lørdag d.8. & søndag d. 9. april åbner Galleri Molevit således dørene for en rundtur i galleriet, hvor man kan få et overblik over årets produktion og finde ud af, om man skal være blandt de tidligste gæster, når galleriet åbner for salg skærtorsdag 13. april.
Nyt i år er en helt ny fløj i galleriet, som er indrettet i en gammel lade på matriklen. Laden danner med sine rå hvide vægge, synlige loftsbjælker og otte meter til loftet en smuk ramme om Pia Bodil Andreasen malerier med særlig plads til de største billeder. Derudover fungerer ladeporten som nyt indgangsparti med glasdøre bag den oprindelige træport.
Med sammenlagt 250 kvadratmeter i galleriet, er det ikke længere nødvendigt at hænge malerier op i privaten, som Galleri Molevit ellers har haft tradition for.
Cirka 2000 gæster plejer at lægge vejen forbi Galleri Molevit i påsken. Alle kræfter bliver sat ind for at gøre besøget i galleriet på kanten af Fussingø Skov til noget særligt.
¬”Jeg viser løbende frem efter aftale. Men vi åbner kun dørene på vid gab påske og november . Til gengæld gør vi meget ud af at give vores gæster en oplevelse ved den lejlighed – blandt andet ved at invitere spændende gæsteudstillere, som byder på andre kunstarter end maleriet,” fortæller Pia Bodil Andreasen.

Adresse:
Galleri Molevit
Nr. Ålumvej 20

9020 Randers NV

 –
Kontakt:
Thomas Andreasen
Tlf.: 51 33 72 22
Mail: info@molevit.dk
 
Åbningstider i påsken 2017:
Lørdag den 8. april
Søndag den 9. april
Skærtorsdag den 13. april
Langfredag den 14. april
Lørdag den 15. april
Påskedag den 16. april
2. Påskedag den 17. april

Alle dage fra 10.00 -17.00